Administrer brugere
Genudsend en invitation, send et link til nyt kodeord, eller slet en bruger fra din organisation.
Når du har inviteret en bruger, kan du følge og hjælpe brugeren fra samme vindue. Du skal være logget ind som Administrator.
Find brugerlisten
Åbn Konti
Tryk på menupunktet Konti.
Åbn organisationens brugere
Tryk på det lille ikon med en person ud for organisationen. Et vindue åbnes med de brugere, der er tilknyttet.
Åbn menuen ud for brugeren
Tryk på de tre prikker yderst til højre i brugerens række. Her finder du de handlinger, der er beskrevet nedenfor.
Brugeren har ikke aktiveret sin konto
En bruger, der er inviteret men endnu ikke har valgt et kodeord, står med mærket "Afventer aktivering" i kolonnen Sidst logget ind.
Linket i invitationen virker i 7 dage. Er det udløbet, eller kan brugeren ikke finde mailen, sender du en ny:
- Åbn menuen ud for brugeren.
- Vælg Genudsend invitation.
Brugeren får en ny mail med et nyt link, der igen virker i 7 dage. Links fra tidligere invitationer virker også stadig, indtil de udløber. Når brugeren har valgt sit kodeord, holder alle invitationslinks op med at virke.
Du kan sende én invitation i minuttet til samme bruger. Bed brugeren kigge i sit spamfilter, hvis mailen ikke dukker op.
Opret ikke brugeren igen med samme e-mail. Er brugeren allerede inviteret, får du besked om at bruge Genudsend invitation i stedet.
Brugeren har glemt sit kodeord
En bruger, der allerede har aktiveret sin konto, kan selv bruge "Glemt adgangskode" på loginsiden. Du kan også sende linket på brugerens vegne:
- Åbn menuen ud for brugeren.
- Vælg Send link til nyt kodeord.
Brugeren får en mail med et link til at vælge et nyt kodeord. Linket virker i 24 timer og kan bruges én gang. Brugerens nuværende kodeord virker, indtil linket bliver brugt, så der sker ikke noget ved at sende det en gang for meget.
Menupunktet vises kun for brugere, der har aktiveret deres konto. For en bruger med mærket "Afventer aktivering" skal du bruge Genudsend invitation.
Slet en bruger
- Åbn menuen ud for brugeren.
- Vælg Slet.
- Sæt kryds ved "Jeg bekræfter, at brugeren skal slettes", og tryk Ja, slet!
Brugeren mister adgangen til organisationen med det samme. Har brugeren adgang til andre organisationer, beholder brugeren sit login til dem. Var det brugerens eneste organisation, bliver login'et slettet helt.
Sletningen kan ikke fortrydes. Skal brugeren have adgang igen, skal du invitere brugeren på ny.
Hvem kan hvad?
| Handling | Administrator | Redaktør |
|---|---|---|
| Invitere en bruger | Ja | Nej |
| Genudsende en invitation | Ja | Nej |
| Sende link til nyt kodeord | Ja | Nej |
| Slette en bruger | Ja | Nej |
Du kan administrere brugere i din egen organisation og i de organisationer, der ligger direkte under den.
Hvis linket ikke virker
Åbner brugeren et link, der er udløbet eller allerede brugt, vises beskeden "Linket er udløbet eller allerede brugt" på loginsiden. Send en ny invitation eller et nyt link som beskrevet ovenfor.